Beskrivelse af Dronninggårdklasserne 2025

Udfærdiget af ledelse, personale og PPR februar 2025

Opsummering

"Vi kan forbedre livskvaliteten for mennesker med autisme betydeligt ved at give dem større sikkerhed, tydelighed og forudsigelighed og ved at give dem den tid, de har brug for til at tilpasse deres mentale modeller af verden, så antallet af forudsigelsesfejl, de begår, bliver drastisk reduceret."
Peter Vermeulen, Den forudseende hjerne – absolut tænkning i en relativ verden

Deltagelsesmuligheder for alle: Dronninggårdklasserne på Holte Skole, afd. Rønnebærvej, har gennem 20 år eksisteret som tilbud for normaltbegavede børn og unge med autismespektrumforstyrrelser (ASF), som har behov for vidtgående specialundervisning og et særligt tilrettelagt skoletilbud. Med 95 elever og 58 medarbejdere er Dronninggårdklasserne organiseret i tæt samarbejde med PPR, kommunale fagpersoner og ved inspiration og vejledning fra nationale og internationale specialister inden for autismeområdet. 

Det er et prioriteret omdrejningspunkt for den pædagogiske og skolefaglige indsats i Dronninggårdklasserne at arbejde med at understøtte og udvikle relevante deltagelsesmuligheder for målgruppen i vores tilbud. 

Elever i Dronninggårdklasserne oplever en struktureret og forudsigelig hverdag med tydelige rammer, understøttet f.eks. af visuelle hjælpemidler ved behov samt mulighed for pædagogisk tilpasset støtte. Undervisning og pædagogik tilpasses elevernes specifikke behov og udfordringer, såsom socialt samspil, kommunikation og begrænset forestillingsevne, samtidig med at styrker, som detaljefokus og specialistviden, fremmes. Skolen prioriterer tæt relation mellem elever og voksne samt socialfaglig støtte for at navigere i sociale og faglige fællesskaber. I samme åndedrag prioriterer vi at understøtte udvikling af venskaber eleverne imellem.

Målet er at udvikle elevernes selvværd og selvstændighed gennem en nuanceret pædagogisk tilgang, der kombinerer struktur, anerkendelse og et tilpasset læringsmiljø. Dronninggårdklasserne stræber efter, at alle elever kan gennemføre folkeskolens fulde afgangsprøver, blive parate til en passende ungdomsuddannelse og blive dedikerede aktive deltagere i deres eget liv.

Børnesyn i Dronninggårdklasserne

Børnesynet i Dronninggårdklasserne har sit udspring i Ross Greenes’ formulering ”Børn gør det godt, hvis de kan”. Det betyder i praksis, at vi betragter børns vanskeligheder som noget, der opstår i interaktionen mellem børn og omgivelser. Det giver os som fagprofessionelle et handlerum hvor vi kan agere nysgerrigt og tage ansvar for situationerne. Børnesynet i Dronninggårdklasserne adskiller sig ikke fra børnesynet i resten af Rudersdal kommune:

I Rudersdal Kommune har vi et fælles børnesyn, som vi arbejder ud fra på tværs af børneområderne:

Alle børn og unge har ret til medinddragelse og medbestemmelse i forhold, der angår dem 

Alle børn og unge har ret til deltagelse i fællesskaber 

Vi tager udgangspunkt i et børneperspektiv og bestræber os på at se med børn og unge samt understøtte deres muligheder for at udtrykke sig 

Alle børn og unge er aktive medskabere af deres egen læring og hverdagsliv i et læringsmiljø og fællesskab, som vi har ansvaret for at rammesætte og organisere

Vi tror på, at alle børn og unge gør det godt, når de kan, og de skal mødes med tillid, anerkendelse og klare forventninger til, at netop deres ressourcer og potentialer kan og skal udvikles gennem hele deres børne- og ungeliv.

Værdigrundlag i Dronninggårdklasserne

Deltagelsesmuligheder for alle: Dronninggårdklasserne er en specialklasserække med et højt ambitionsniveau. Indsatsen er møntet på udvikling af elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer. Vi tilbyder individuelt tilrettelagt specialundervisning gennem hele skoleforløbet, samtidig med at vi udbyder folkeskolens almindelige fagrække og har ambition om (og erfaring for), at eleverne i niende klasse tager folkeskolens fulde afgangsprøve. Det er vigtigt at succesen ved at gennemføre en afgangsprøve ikke udelukkende måles på karakterer - men også netop ved det, at gennemførelsen bliver et udtryk for tilegnelse af mestringsstrategier, som eleven kan bringe med sig videre ud i livet. Vores elever har gennemgribende udfordringer inden for socialt samspil, kommunikation og en udfordret forestillingsevne. Derfor fokuserer vi vores socialpædagogiske aktiviteter på at lære eleverne de komplekse, uskrevne regler, der styrer socialt samspil og på at udvikle færdigheder og strategier, så de nemmere kan indgå i samspil med andre. Overordnet er omdrejningspunktet for arbejdet i tilbuddet at skabe meningsfulde børne- og unge-fællesskaber for eleverne og faktiske og reelle deltagelsesmuligheder for alle. Det med en målgruppe hvis muligheder for meningsfyldte fællesskaber er udfordret af det handikap, de lever med og for hvem deltagelsesmulighederne har været udfordrede i en almen-skole-sammenhæng.

I Dronninggårdklasserne tages udgangspunkt i et specialpædagogisk læringsmiljø, som er kendetegnet ved:

• Forudsigelighed.

• En vægtning af den sociale interaktion barn-voksen og barn-barn imellem.

• Konkrete faglige og sociale læringsmål for det enkelte barn.

• Plads til forskellighed.

Målet med undervisningen og specialpædagogikken i Dronninggårdklasserne er at udvikle børnenes personlige ressourcer og styrke deres selvværd, så det enkelte barn kan deltage aktivt og positivt i sit eget liv.

I Dronninggårdklasserne er Mentalisering fundamentet for de fagprofessionelles arbejde. Vi stræber efter at få en dybereliggende forståelse for hver enkelt elevs tanker, følelser og intentioner. Mentalisering hænger sammen med det børnesyn, vi arbejder ud fra i Dronninggårdklasserne og er en proces, hvor vi gør os umage med at se bag om adfærd. Dette skaber en inkluderende og tryg ramme, hvor alle elever kan udvikle sig ud fra deres egne forudsætninger. Vi tror på, at når vi forstår og møder eleverne der, hvor de er, kan vi støtte dem i at forstå sig selv og andre, hvilket er en afgørende forudsætning for trivsel og læring.

Målgruppen i tilbuddet 

Målgruppen for specialundervisning i specialklasserækken Dronninggårdklasserne er normaltbegavede børn og unge med en autismespektrumsforstyrrelse, som er berettiget til vidtgående specialundervisning iht. Folkeskolelovens §20.2. 

Et antal af vores elever har komorbiditet som en del af deres problemstilling som fx ADHD, angstproblematikker, OCD mv.

Autisme

Autismespektrumforstyrrelse er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der dækker over en række tilstande, der giver barnet og den unge forskellige former for og grader af udfordringer, der er relateret til socialt samspil, kommunikation og forestillingsevne, som kan medføre en adfærd med et gentagelsespræget adfærdsmønster og indsnævrede interesser. Autisme medfører en anderledes måde at sanse, tolke, forstå og være i verden på, der giver udfordringer i forhold til at indgå i sociale sammenhænge og kommunikere med andre. Ofte har børn og unge med autisme samtidig også anderledes sanseprofiler, hvor en eller flere sanser er markant skærpet eller dæmpet. 

KERNEUDFORDRINGER VED AUTISME:

Socialt samspil: Børn og unge med autisme kan have forskellige grader af udfordringer med socialt samspil. Det kan fx være i forhold til at kunne aflæse andre mennesker, forstå andres følelser og intentioner. Det kan også være udfordringer med at forstå og kunne udtrykke egne følelser og behov. Autisme medfører, at børnene eller de unge ofte tænker mere logisk end intuitivt i sociale situationer, hvilket gør, at mange børn og unge med autisme vil have brug for støtte til at kunne aflæse de uskrevne regler i et socialt samspil.

Kommunikation: Udfordringer med kommunikation spænder meget bredt hos børn og unge med autisme. Fra børn og unge med verbalt sprog til personer med meget begrænset eller intet verbalt sprog (nonverbale). Udfordringer med kommunikation knytter sig dog til både verbalt og nonverbalt sprog, social kommunikation, kropssprog og sprogforståelse. Hverken verbal eller nonverbal kommunikation kan skilles fra socialt samspil, fx kræver brug af humor ofte en særlig mimik eller toneleje, der således kombinerer verbal og nonverbal kommunikation. Mange børn og unge med autisme anvender mimik eller gestikulation i begrænset omfang eller oplever udfordringer med at kunne tilpasse deres mimik og gestikulation til situationen, som de befinder sig i. Nogle børn og unge med autisme kan have en særlig og anderledes måde at tale på, fx bruge et meget formelt sprog, artikulere på en særlig måde, imitere og gentage tale, anvende et andet sprog end deres modersmål eller tale i et anderledes toneleje end ventet i den konkrete situation.

Begrænset forestillingsevne: Forestillingsevnen er evnen til at skabe mentale billeder og forestille sig personer, ting, handlinger og begreber. Forestillingsevnen gør, at barnet eller den unge mentalt kan opstille og vurdere handlinger (herunder, om handlingen vil give det ønskede resultat), samt tage en andens perspektiv og aflæse, hvad der forventes i en given situation. Grundet den begrænsede forestillingsevne har børn og unge med autisme svært ved at finde på handlinger og ændre disse handlinger, hvis den første handling ikke virker efter hensigten.

Dette viser sig som adfærd, hvor børnene og de unge udvikler specifikke rutiner og vaner, som de nødigt ændrer. Der ses også børn og unge med særlige interesser (særinteresser), som de går meget op i, og som kan gøre, at andre aktiviteter udelukkes til fordel for deres særinteresse. Nogle børn og unge udvikler en adfærd med motoriske bevægelser, som fx at gnide hænderne eller gentage særlige bevægelser, for at berolige sig selv og håndtere mødet med en verden, der virker uoverskuelig.

Mange børn og unge med autisme oplever forskellige sanseforstyrrelser, og der kan ses

sanseforstyrrelser i forhold til samtlige sanser, dvs. høre-, syns-, lugte-, berørings- og følesansen samt den interoceptive sans (fornemmelsen af, hvad der sker i kroppen). Sanseforstyrrelserne kan både handle om en overfølsomhed over for særlige sanseindtryk, men også om nedsat eller manglende følsomhed ved sanseindtryk. Ofte kan der både være overfølsomhed og nedsat følsomhed på samme tid.

Børn og unge med autisme har mange styrker og kan bruge disse i de rette rammer og med den rette støtte. Autisme kan bl.a. give en særlig evne til at se væsentlige detaljer, fordybe sig og have specialistviden om særlige emner. Mange børn og unge med autisme vil ligeledes have en god hukommelse eller bidrage med et andet perspektiv på normer og traditioner. Der ses også ofte karaktertræk som loyalitet og ærlighed.
Social og boligstyrelsen

Læringssyn 

I Dronninggårdklasserne har vi fokus på individualiserede læringsprocesser, hvor vi opstiller konkrete mål og succeskriterier for faglig udvikling. Undervisningen varetages i forlængelse af det pædagogiske arbejde med at skabe tryghed og forudsigelighed. For eksempel anvender vi visuelle hjælpemidler til at understøtte struktur og kommunikation i læringssituationer. Indsatserne tilpasses løbende det enkelte barns faglige og kognitive niveau. Undervisningen varetages som udgangspunkt ikke som ene-undervisning.

Børn med autisme oplever ofte udfordringer med planlægning, organisering og gennemførelse af opgaver. Derfor integrerer vi digitale og analoge hjælpemidler i undervisningen, der understøtter elevernes eksekutive funktioner og hjælper dem med at få størst muligt udbytte af undervisningen.

Personalet støtter eleverne løbende i at nå deres faglige mål gennem samtaler og special-pædagogisk didaktisk stilladsering. Den mentaliserende relation er central for dette arbejde, da eleverne ofte kan have udfordringer med planlægning og med at forstå og bearbejde sproglige beskeder. Derfor er det vigtigt med et indgående kendskab til det enkelte barn og en forståelse for de små signaler, der viser, hvordan barnet forholder sig til sine læringsmål.

Forudsigelighed og mentalisering er centrale elementer i vores undervisningspraksis. Forudsigelighed skaber en tryg og overskuelig ramme, der reducerer stress og understøtter koncentration og læring. Samlet set er disse tilgange med til at skabe et stabilt og støttende læringsmiljø for elever med autismespektrumforstyrrelser.

Hverdagen på skolen 
Skoledagen i Dronninggårdklasserne starter kl. 8.00. Det pædagogiske fokus om morgenen er at skabe ro og en god overgang fra hjemmet til skoledagens indhold. Børnene kan lave aktiviteter sammen, men mange børn finder også ro i muligheden for at grounde i skoletilbuddet og lave aktiviteter på egen hånd. Formiddagen går med undervisningsbånd som typisk foregår i klasserne. 

Frokosten og det efterfølgende frikvarter er pædagogiske fokusområder. Når der spises frokost, sidder eleverne på nogle hold på egne pladser og på andre hold ved fællesbordet. Planlægning af den konkrete spisesituation varetages af fag-personale og kan variere og fra hold til hold, da der kan være individuelle hensyn af tage med i planlægningen. Der er megen læring i spisesituationen og de voksne er sammen med børnene i spisesituationen. Når frokosten er spist, skal eleverne have det store frikvarter og det er et af de tidspunkter på dagen, der kræver mest forberedelse. Før eleverne går fra frokosten er der lavet aftaler med alle elever om, hvad de skal og med hvem. I frikvarteret er børnene ofte inddelt i grupper, der er tilrettelagt af personalet, og nogle gange kan aktiviteterne foregå blandt almenområdets elever. Altid understøttet af voksne fra Dronninggårdklasserne. Hvis behovet for en mere rekreativ pause gør, at man har brug for noget andet, tages individuelt hensyn.

Efter det store frikvarter har eleverne undervisning igen. I takt med at eftermiddagsundervisningen er færdig, møder børnene/de unge ind i SFO/Klub. Her møder de alle løbende ind i fritidstilbuddets lokaler og laver aftaler for resten af dagen. Skolen har åbent til 17:00 men langt de fleste elever bliver hentet kl. 15.30.    

Skole-hjem-samarbejde

Dronninggårdklasserne prioriterer et tæt og struktureret samarbejde mellem skole og hjem for at sikre den bedst mulige trivsel og udvikling for eleverne. Dette samarbejde bygger på hyppig og tydelig kommunikation samt en helhedsorienteret tilgang til elevens læring og livssituation.

Kommunikation mellem skole og hjem foregår ugentligt via AULA, men ofte oftere, afhængigt af elevens behov og aktuelle situation. Denne kontinuerlige dialog sikrer, at forældre altid er opdaterede om deres barns skolegang og trivsel, samt at skolen får den nødvendige indsigt i elevens hverdag uden for skoletiden.

For at skabe en sammenhængende indsats for eleverne afholder vi dialogmøder mellem familien og relevante fagprofessionelle. Disse møder involverer typisk sagsbehandlere, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og eventuelt familierådgivere eller andre relevante aktører. Formålet med disse møder er at sikre en fælles forståelse af barnets behov og udvikling, samt at koordinere støtte og indsatser på tværs af de instanser, der er involveret i elevens liv.

Som en del af det udvidede skolehjemsamarbejde tilbyder Dronninggårdklasserne familiegrupper. Her har forældre mulighed for at mødes og tale på tværs af familier om væsentlige emner, der berører deres børns hverdag og udvikling. Familiegrupperne skaber et rum for erfaringsudveksling og fælles refleksion, hvilket styrker forældrenes handlemuligheder og fællesskab.

Samarbejde med PPR

Dronninggårdklasserne samarbejder tæt med alle faggrupperne i PPR og vægter et tværfagligt samarbejde højt. Alle børn/unge på skolen har en psykolog tilknyttet deres sag og ved behov kan der ligeledes startes et samarbejde med logopæd, fysioterapeut og/eller ergoterapeut. Alle teams i Dronninggårdklasserne får supervision af en PPR-psykolog i et fast interval, hvor indsatsen omkring enkelte børn, dynamikker i klasserne eller andre faglige tematikker kan drøftes. Derudover er der mulighed for yderligere faglig sparring ved behov. Når flere fagpersoner kender det samme barn, vil der naturligvis være et tværfagligt samarbejde omkring barnet og koordinering af den rådgivning der gives fra PPR. PPR samarbejder ligeledes med skolens ledelse omkring indsatserne for de enkelte børn, mulige udviklingspotentialer på skolen eller generel faglig sparring.  

Fysiske rammer  

Dagligdagen i Dronninggårdklasserne foregår i overskuelige rammer. Klasserne tæller typisk omkring 8-9 elever og der vil i de fleste af skolens åbne timer være en normering på cirka 3 børn pr. voksen. Nogle gange bliver klassen i undervisningssituationen delt ind i grupper på to til tre elever, mens man andre gange modtager klassisk klasseundervisning. Periodisk er der også elever, som har behov for at være komplet skærmet fra andre i kortere perioder. I sådanne tilfælde vil man modtage individuelt tilpasset undervisning.

Alle klasser er udstyret med digitale muligheder for tavleundervisning og de mest almindelige strukturredskaber som time-timer og piktogrammer som standard. Eleverne har alle en individuel arbejdsstation, hvor de kan arbejde koncentreret. Derudover vil der ofte også være et fællesbord i klasserne til kollektiv undervisning og fælles aktiviteter. Rammerne fordrer, at man kan deltage med forskellige forudsætninger og funktionsniveauer. Således er det vigtigt, at det ikke kun er selve indholdet i hverdagen, der kan differentieres, men derimod også miljøet. Har man eksempelvis svært ved at sidde ved sin arbejdsstation og læse i en bog, kan man sætte sig over i en sofa eller læsekrog tæt ved og læse i stedet for. Derudover er der mulighed for at dele børnene/de unge op i mindre grupper og hvis der er behov for 1:1 eller afskærmning fra de andre elever, er der også mulighed for det. Foruden klasselokalerne har Dronninggårdklasserne adgang til faglokaler placeret på almen, der lever op til undervisning i fuld fagrække.  

Dronninggårdklasserne deler udemiljø med almen og har for nuværende sparsomme muligheder for ude-åndehuller.

Undervisningsdifferentiering og didaktiske/pædagogiske virkemidler
Børn og unge kan generelt have meget forskellige faglige niveauer – både i forhold til de enkelte fag, men også i forhold til elever på samme klassetrin. Så snart en elev indskrives til vidtgående specialundervisning, påbegyndes arbejdet med eleven, og man vil ofte begynde med at danne sig et overblik over, hvor børnene befinder sig fagligt, og hvordan de reagerer på forskellige didaktiske og pædagogiske aktiviteter. Det er ikke altid man kender elevernes faglige niveau til fulde og det kan være meget sårbart for barnet/den unge at indvillige i at lade sig teste. Derfor gør Dronninggårdklasserne brug af faglige og pædagogiske vejledere, der i samarbejde med PPR kan rådgive det faglige og pædagogiske personale ift. undervisningsdifferentiering og didaktiske/pædagogiske virkemidler. 

Tests og dataindsamling  

I Dronninggårdklasserne afvikles nationale tests og trivselsmålinger for alle børn/unge efter gældende regler og der føres fravær som på alle kommunens øvrige skoler. Alle data vedrørende børnenes/de unges faglige resultater/fravær/magtanvendelser eller lign. er til enhver tid tilgængelig for kommunen. Vi arbejder med at gøre eleverne parate til testning via forberedelse og øvelser, der lægger sig op ad testsituationen.

Folkeskolens prøver  

Alle unge skal på 8. og 9. klassetrin have mulighed for at gå til folkeskolens prøver. Almindeligvis har Dronninggårdklasserne resultater, der placerer os højt i sammenligning med tilsvarende tilbud. Arbejdet frem mod prøven varierer i forhold til almenskolernes procedurer, idet der i højere grad er mulighed for hjælp til at strukturere arbejdet under prøveforberedelsen. I Dronninggårdklasserne afholdes læseferien derfor på matriklen med intention om at bevare hverdagsstrukturen under forberedelsen til prøverne og under selve prøveafviklingen.

Åbningstider  

Dronninggårdklassernes åbningstid og ferieafholdelse følgerretningslinjerne for skoler i Rudersdal Kommune. Tilbuddet har lukket på helligdage og derudover én uge i juli ifm. skolernes sommerferie og mellem jul og nytår. I ferieperioderne er der feriepasning, hvor der ikke er planlagt undervisning.   

Ordblindhed og IT-hjælpemidler  
Dronninggårdklasserne har sat gang i en proces, der skal gøre os i stand til at forestå testning i relation til ordblindhed samt forestå særligt tilrettelagte læseforløb for elever med dysleksi og/eller koncentrationsbesvær. Testning af børn med autisme kan være kompliceret og kræver særlig indsigt. Processen forventes startet fuldt op i skoleåret 25-26. For nuværende gør vi brug af Holte skoles vejledere. 

Personalet i Dronninggårdklasserne har indgående erfaring med at tilrettelægge og afholde undervisning til børn/unge med ordblindhed og inddragelse af kompenserende hjælpemidler som f.eks. App-writer.

Autisme eller lignende kan også influere på elevernes muligheder for at blive dygtige læsere og skrivere, og vi har i Dronninggårdklasserne fokus på læseudvikling og vores elevers muligheder for at gøre brug af kompenserende hjælpemidler. Afgangsprøven kan afholdes på (de indenfor folkeskolelovens’ muligheder) særlige vilkår.

Socialfaget i Dronninggårdklasserne

I Dronninggårdklasserne er socialfag et selvstændigt fag på skemaet. Udvikling af sociale færdigheder understøttes yderlige gennem forskellige aktiviteter over skoledagene/skoleåret. Indsatserne foregår både i klasselokalet, i pauser og frikvarterer og i relevante sammenhænge på den øvrige skole. Aktiviteterne tilrettelægges i samarbejde mellem personalet og en psykolog fra PPR, hvor der arbejdes målrettet med udfordringer, der kræver aktiv guidning og konkrete strategier. Eksempler på aktiviteter omfatter:

Træning i Almindelig Daglig Levevis (ADL):
Her støttes eleverne i at udvikle selvstændighed i hverdagen gennem træning i praktiske færdigheder som madlavning, planlægning af måltider, indkøb, budgettering og andre daglige opgaver. Disse aktiviteter tilpasses den enkeltes behov og nærmeste udviklingszone.

Konflikthåndtering og affektregulering:
Vi arbejder med at styrke elevernes evne til at håndtere konflikter og regulere deres følelser. Dette kan ske gennem strukturerede forløb, som giver konkrete strategier til at tackle vrede, frustration og affekt på en konstruktiv måde.

Social træning og forståelse:
Eleverne får støtte til at navigere i sociale sammenhænge gennem strukturerede aktiviteter og guidning i hverdagen. Vi bruger værktøjer fx sociale historier, hvor eleverne sammen med en voksen reflekterer over forskellige adfærdsscenarier og deres konsekvenser. Fokus er på at udvikle sociale kompetencer og skabe en større forståelse for andres perspektiver. Elevens ageren og placering i grupper og generelle gruppedynamikker er konkrete og iscenesættelse af øvebaner for dette er et fokus for aktiviteterne.

Mentalisering:
Mentalisering handler om at kunne forstå og fortolke både egne og andres følelser, tanker og intentioner. For vores elever kan mentalisering være en udfordring, hvilket begrænser deres evne til at sætte sig i andres sted. Dette kan skabe vanskeligheder i forhold til sociale relationer og samspil med andre. Eleverne hjælpes i arbejdet med at mentalisere på andre og tilegne sig strategier til at indgå i socialt sammenspil. At støtte og øge elevernes mentaliserings-evne er et gennemgående fokus i vores arbejde med at udvikle børnenes sociale kompetencer.

Indskoling

I Dronninggårdklassernes indskoling arbejder personalet med en meget struktureret hverdag, hvor elevernes behov for forudsigelighed og genkendelighed bliver prioriteret. Børnenes tid er skemalagt, og vi fastholder så vidt muligt de daglige rutiner, så dagen er genkendelig. Vi starter hver morgen med at gennemgå hele dagens forløb, ligesom vi varsler eventuelle aktiviteter der adskiller sig fra den normale hverdag. Dette er væsentligt således, at eleverne har mulighed for at forberede sig på den givne aktivitet og skemaændring. Der arbejdes overordnet på struktur i forhold til såvel, rum, tid som tema. En forudsigelig hverdag modvirker følelsen af, at tilværelsen er kontrolleret af tilfældigheder. Forudsigelighed understøtter mulighed for overblik og mindsker følelsen af uro og utryghed. Fagpersonalet i indskolingen tager tydeligt ansvar ind i opgaven.

Udskoling

I Dronninggårdklassernes udskoling arbejder personalet med at hjælpe eleverne med at skabe en inkluderende og stadig inspirerende skoledag indenfor en forudsigelig skolekontekst. Der er et udtalt fokus på udvikling af børne- og ungdomsfællesskaber gennem pædagogiske aktiviteter og undervisning – stadig i de kendte rammer på skolen. Mange af de daglige rutiner sidder nu på rygraden for de børn der har gået i indskolingen i Dronninggårdklasserne, og mange af eleverne kan begynde at læne sig ind læringsfællesskaber undervisningsaktiviteter. De senest tilkomne elever guides tålmodigt ind i rutinerne. Psykoedukation finder sin vej ind i socialfaget og arbejdet med elevernes mestringstrategier og psykosociale ressourceområder skal have vind i sejlene. 

Tidligt i udskolingen (5.-6. klasse) arbejdes fokuseret med selvtransport. Selvtransport arbejder vi med, fordi det er en vigtig kompetence at have ift. livsduelighed og på sigt ved start på en ungdomsuddannelse efter Dronninggårdklasserne.

Eleverne understøttes i udskolingen i opgaven i at tage ejerskab over egne udfordringer og kompetencer og hjælpes i valget af forskellige hjælpemidler og udvikling af gode mestringsstrategier. Almindelig daglig livstræning og færdigheder i at klare så mange praktiske gøremål som muligt er ligeledes en del af socialfagets indhold og udskolingens pædagogiske tilgang.  

Fritidstilbuddet

Fritidstilbuddet i Dronninggårdklasserne er delt op i SFO for de 1. til 3. klasse, SFK for 3. - 5. klasse og Klub for 6. - 9. klasse. Fritidstilbuddet er i de samme lokaler som skoledagen men har sine egne samlings- og aftaleområder. Det pædagogiske personale er de samme som eleverne er sammen med i skoletiden. Det er med til at understøtte en helhed gennem dagen for børnene, da det pædagogiske personale ofte ved, hvordan skoledagen har været for det enkelte barn. Derfor kan de bedre vurdere, om der på enkelte dage skal tages mere hensyn grundet en svær skoledag eller tilbydes nye ting grundet godt overskud.

Eftersom børnene også om eftermiddagen kan have vanskeligt ved såvel ændringer som sociale interaktioner, ligesom de kan være udfordret i deres sanseapparat er det sociale i eftermiddagstilbuddet bygget op omkring aftaler, hvor det tydeligt fremgår, hvad børnene skal lave med hinanden. Det giver et struktureret aftalemiljø, hvor børnene lærer dels at gå på kompromis, men også får øjnene op for nye muligheder og nye sociale relationer. Der er også aktiviteter for de børn der er trætte efter en lang skoledag.

Hver dag serveres en eftermiddagssnack og, hvis det er muligt, inddrages børnene i at tilberede denne. Over ugen er der forskellige faste aktiviteter som lege og sport i gymnastiksalen, film, turnering, madlavning, “snack attack”. 

Fritidstilbuddet arrangerer også aktiviteter i forbindelse med traditioner som halloween, jul, fastelavn mv. og afholder aftenarrangementer såsom diskofest og har ture ud af huset. SFO og SFK deltager ligeledes i ‘Hop og Rock’. Dette er alle aktiviteter, der introducerer og underbygger deltagelsesmuligheder i et alsidigt fritidsliv.

Fritidstilbuddet er tilgængeligt i skoleferier.