NÅR BOGSTAVERNE LÆRES I 0. KLASSE
Bogstaverne er byggeklodser til ord og ord skal vi bruge i læsning og skrivning. Det er vigtigt, at børnene kender og kan bruge de forskellige bogstaver så hurtigt som muligt. Nogle bogstaver læres oftest hurtigere end andre, fordi de er nemmere at lære, og fordi vi bruger dem i mange ord (fx. s, m, i). Andre bogstaver er sværere og mere sjældne (fx. æ, h, b).
Når vi arbejder med accelereret bogstavindlæring er det fordi, vi ønsker at præsentere alle bogstaverne, alle byggeklodserne så hurtigt som muligt, og så skal vi vende tilbage til alle de bogstaver, der er behov for.
Vi inddrager iPad’en allerede i 0. klasse, da den for mange børn er et motiverende arbejdsredskab. På iPad’en kan vi nemt arbejde med lyd og billeder, hvilket er godt, når børnene skal lære bogstavernes navne og finde billeder af ord, der starter med denne lyd.
Du kan her se og høre vores lærer Ane Stine Grønlund Hansen fortælle om iPad’ens brug i hverdagen
Når bogstaverne læres på Holte Skole