Vi ønsker, at eleverne på Holte Skole er optagede af at indgå i et fællesskab, hvor vi behandler hinanden og skolen ordentligt.
Det vigtigste for os er at give vores elever nogle rammer, hvor der er plads til udfoldelse og udvikling. Derforstyrer vi ikke dagligdagen med regler eller straf.
Det praktiske klarer vi med aftaler, og opstår der gnister, tager vi det op der, hvor det hører hjemme – på klassemøder eller med en god samtale.
Når vi er mange sammen, er der også mange ønsker og holdninger, der skal leve sammen på skolen. Derfor er det vigtigt, at vi får fællesskabet til at fungere.
Overordnet bygger vores fællesskab på, at vi vil hinanden det bedste, at konflikter er naturlige mellem mennesker, og at vi skal lære af dem. Vi ønsker, at vores elever skal lære, at vi både kan tale om konflikter og være i konflikter på en ordentlig måde.
Kulturen på skolen skal være båret af de to overordnede hovedregler:
· Vis hensyn
· Tænk dig om
Mål
· At alle elever er trygge i skolens fællesskaber
· At alle elever føler de hører til i fællesskabet
· At alle elever har en ven
· At ingen elever oplever mobning
· At alle taler ordentligt til hinanden
Elevens ansvar
· eleven taler ordentligt og har et passende sprogbrug
· eleven tager medansvar for fællesskabet gennem korrekt adfærd og sprogbrug
· eleven udviser respekt for sig selv, andre og skolen
Skolens ansvar
· skolen har nultolerance* over for vold, trusler og mobning
· skolen formulerer tydelige klasseregler for alle klasser
· skolen inddrager forældrene rettidigt ved brud på vores ordensregler
*Skolen har nultolerance over for vold, trusler og groft sprog.
Forældrenes ansvar
· forældrene skal formidle og støtte op om skolens ordensregler
· forældrene er rollemodeller og medvirker til at styrke skolens fællesskaber
· forældrene opfordres til at deltage i fællesskabsfremmende aktiviteter
Lovgivningsmæssige – og sikkerhedsmæssige regler:
· Evakueringsinstrukserne følges i tilfælde af brand.
· Det er ikke tilladt at drikke alkohol eller bruge nogle former for nikotinprodukter eller euforiserende stoffer på skolen.
· Der skal være opsyn i faglokaler, hvis der er elever i lokalerne.
Medarbejderne er tovholdere og sørger for, at skolen lever op til de ovennævnte mål og regler. Kontaktlærer (i skoletiden)/ pædagog (i SFO/SFK) sikrer, at forældre orienteres i tilfælde af alvorlige brud på reglerne.
Det er ledelsen, der træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens børn og unge.